Som Karneval/Fastnacht/Fasching/Vastelaovend menes de festlige begivenheder forud for den katolske fasteperiode. Det starter, regionalt anderledes, kl. 11.11., Epiphany eller Mardi Gras og slutter ved „Aschermittwoch“.
Fastnacht/Fasching/Vastelaovend/Carnival er en af de ældste, men opnåede traditioner i Europa og repræsenterer en del af vores fælles kulturarv.
Den har sine rødder i kristen middelalder. Viden om og de forskellige traditioner blev leveret og udbygget over generationer frem til i dag. Uforanderlig er den karnevalistiske tradition, der er fastsat til ugerne før fasteperioden.
De regionale forskellige udtryk for Vastelaovend/Carnival/Fastnacht/Fasching har allerede nogle af middelalderens træk: masker og skiftende roller, hån og humoristisk kritik af autoriteten, dans og musik, overvindelse af sociale sygdomme, munterhed og glæde ved måltider og drikkevarer, indtil ting som den kristne uddrivelse.
Karneval er tæt forbundet med almindelige, politiske og økonomiske fakta om tilstedeværelsen. Gennem dette er karneval ikke en fast, følelsesløs tradition, men fortsætter med tid, sociale og fælles forandringer.
De sociale dele af Carnival anbefales stærkt og vises i alle regionale traditioner som at kaste med slik, give væk brød og pølser og andre.
Karneval voksede til en økonomisk faktor i årenes løb. Forskning fra "Bund Deutscher Karneval" i en del af økonomien i det tyske karneval påvirkede en positiv holdning på 46% fra befolkningen. I 2010/11 besøgte 58 millioner mennesker karnevalisitiske begivenheder; i gennemsnit besøgte de 3 arrangementer. Den økonomiske magt er repræsenteret i 1,4 milliarder euro investeret i karnevallet fra befolkningen (uden at tælle dobbeltinvesteringer gennem foreninger)
Karneval/Fastnacht/Fasching/Vastelaovend er vokset fra tradition og ud af folks hjerter. Denne leverede kulturejendom går årligt gennem mange befolkningsniveauer i hele Europa som en vigtig og uundværlig cyklus i deres årlige flow.
